Et overblik over designbranchens særlige karakteristika.
Designbranchen rummer omkring 4500 danske virksomheder. Betegnelsen dækker blandt andet over virksomheder, der beskæftiger sig med kommunikationsdesign, digitaldesign, produktdesign, mode- og tekstildesign eller indretning. Nogle designere er autodidakte, nogle har en håndværksmæssig baggrund, andre en mellemlang uddannelse og andre igen har en lang videregående uddannelse fra landets designskoler.
Mere end ni ud af ti designvirksomheder beskæftiger kun én, og det gælder også for virksomheder, der har eksisteret i mere end ti år.
45 procent af de danske designvirksomheder har i løbet af de sidste to år ikke samarbejdet med andre om udvikling af produkter og ydelser.
Halvdelen af de omkring 4500 danske designvirksomheder ligger i Storkøbenhavn
Rådgivende ingeniører og arkitekter, anden forretningsservice, forskning og udvikling er blandt de brancher, der køber designydelser.
Tekstil- og læderindustrien og træ-, papir og grafisk industri er de brancher, der har flest designere ansat, og disse brancher køber derfor ikke ret mange designydelser hos eksterne designvirksomheder.
Offentlig administration, sociale institutioner og post og telebranchen befinder sig i den kategori af brancher, der bruger færrest designydelser.
alt er der 15.000 designere i arbejdsstyrken. Langt de fleste arbejder udenfor designbranchen som undervisere, i industrien eller andre steder. Designere – lige meget hvilken uddannelse de har – har dobbelt så høj risiko for at blive arbejdsløse som arbejdsstyrken generelt.
Antallet af virksomheder er firdoblet de sidste ti år. Det samme er omsætningen, der i dag er på omkring 3,5 milliarder kroner årligt.
Vi eksporterer design for knap 800 millioner kroner årligt, hvilket vil sige, at eksporten er seksdoblet over en tiårig periode. Dermed er branchen blevet et egentligt eksporterhverv.
Tegn abonnement på Designmatters: www.ddc.dk/designmatters
Læs mere på Dansk Design Center.