Træ

Træ er et foranderligt materiale, hvor sammensætningen af knaster og årer altid vil være forskellig fra møbel til møbel. Træmøbler vil altså altid være unikke. Derudover er træ et levende naturmateriale der vil blive ved med at bevæge sig og ændre farve gennem levetiden. Træ skal også beskyttes for sollys for ikke at ændre farve ligesom læder og møbeltekstiler. Den største farveændring foregår normalt i begyndelsen. Derfor er det en god ide ikke at lade nips, vaser, duge eller andre ting stå på træoverflader i starten da det kan bevirke at disse steder ikke ændrer ligeså meget farve som resten af overfladen. Luftfugtigheden er med til at træet kan arbejde og dette kan ændre på overfladestrukturen. Ubehandlet træ bør altid kunne ånde og man skal derfor ikke tildække det mere end 12 timer ad gangen, så træet kan indstille sig efter omgivelserne. Man bør af samme grund ikke opbevare træmøbler steder hvor luftfugtigheden svinger.

Oliebehandlede overflader: Den almindelige rengøring kan foretages med en tør klud. Hvis der er pletter kan man anvende en klud hårdt opvredet i sæbevand, 1/4 dl sæbespåner i 1 liter kogt afkølet vand, eller vand med flydende opvaskemiddel. Til den mere grundige rengøring anvendes mineralsk terpentin hvorved mindre lag olie fjernes. Bagefter påføres et tyndt lag olie. Følg producentens anvisninger. Der kan også slibes, med sandpapir korn 320 eller finere, i den våde olie langs træets årer. Sørg altid for at gøre olieklude våde og pak dem ind i stanniol inden de smides væk, da olieklude er selvantændelige.

Ubehandlede og sæbebehandlede overflader: Overfladen kan aftørres med en tør klud. Til pletter kan man anvende en klud hårdt opvredet i sæbevand, 1/4 dl – 3/4 dl sæbespåner i 1 liter kogt afkølet vand, eller vand med flydende opvaskemiddel. Jo tyndere blandingen er desto dybere trænger den ned i træet og jo tykkere desto bedre bliver der øverste lags beskyttelse. Dog slides dette også hurtigere af. Man bør kun anvende brun sæbe til fyrretræ hvor det vil give en let grålig farve. På træsorter der har et højt indhold af garvesyre kan det bevirke en kraftig mørkfarvning af træet. Ved grundig rengøring kan man anvende en blød børste og tørre bordet over med en klud opvredet i sæbevand bagefter. Til fedtpletter der er svære at få af kan man anvende rensebenzin, men det kan få træets fibre til at rejse sig. Er det tilfældet kan der slibes efter med sandpapir korn 180-220. Der må ikke bruges stålduld da det kan give rustfarvning. Slibning vil nedsætte overfladens smudsafvisende egenskab, hvorimod jævnlig aftørring med sæbevand vil mindske fiberrejsningen og forøge overfladens modstandsdygtighed. Tør også altid bordets underside og bagside over da træet ellers kan slå sig.

Lakerede overflader: Overfladen kan aftørres med en tør klud eller en klud hårdt opvredet i vand. Til pletter og snavsede overflader kan man bruge en klud hårdt opvredet i sæbevand, 1/4 dl sæbespåner i 1 liter kogt afkølet vand, eller vand med flydende opvaskemiddel. Tør altid efter med en tør klud. Man skal være opmærksom på at polituroverflader ikke på nogen måde tåler fugt. Til grundig rengøring og pleje kan man anvende specialmidler. Der findes forskellige midler til lyse og mørke træsorter og hvis disse anvendes forkert kan de bevirke en misfarvning af træet. Silikoneholdige midler vil forbedre træets fugt- og smudsafvisende egenskab, men kan gøre det umuligt at lave en oplakering af overfladen. Slibning af lakerede overflader bør altid overlades til en fagmand. Pletter fra sko og lignende på stole- og bordben kan fjernes med rensebenzin.

Voksbehandlede overflader: Overfladen kan aftørres med en tør klud. Brug aldrig en fugtig klud til voksbehandlede overflader. Hvis der spildes fjernes dette straks. Grundig rengøring og pletter fjernes når overfladen er tør. Overfladen renses grundigt med en klud fugtet med mineralsk terpentin. Der kan slibes efter med sandpapir korn 180-220, hvis træets fibre har rejst sig. Der slibes altid i årernes retning. Efterfølgende påføres et lag egnet voks og dette gnides efter med en klud, der har en grov struktur, for eksempel Hessian. Følg dog altid producentens anvisning.

Ludbehandlede overflader: Overfladen skal efterbehandles med specialmidler. Det er altid en god ide at spørge din møbelhandler og følge anvisningen på produktet. Ved manglende vedligeholdelse risikerer man overflader med buer, revner eller sprækker.

 

Stål og aluminium

Rustfrit stål, forkromet stål og aluminium kan alle rengøres med en tør klud eller en klud hårdt opvredet i vand med opvaskemiddel. Brug ikke for meget opvaskemiddel. Normalt kan det læses på produktet hvilken opløsning man skal bruge. Til grundig rengøring kan man bruge en fugtet klud med denatureret sprit. Poler altid efter med en tør klud da vand kan efterlade pletter på aluminium og rustfrit stål samt give rustdannelser på forkromet og lakeret stål hvis dette har fået beskadiget overfladen.

NB: Hvis overfladen er lakeret må der ikke anvendes sprit eller opløsningsmidler. Dette skal rengøres på samme måde som lakeret træ.

 

Plast, linoleum og glasfiber

Plast: Til almindelig rengøring af plastoverflader kan en klud hårdt opvredet i vand tilsat flydende opvaskemiddel kan med fordel benyttes. Brug ikke for meget sæbe i blandingen. Plastoverflader er robuste og tåler derfor de fleste former fofr rengøringsmidler, men sæbespåner kan efterlade en tynd hinde. Til genstridige pletter kan man benytte en klud fugtet med denatureret sprit. Tør altid overfladen af med en tør klud efterfølgende.  

Linoleum: Overfladen kan rengøres med en tør klud eller en klud hårdt opvredet i vand med sæbespåner. 1/4 dl sæbespåner til 1 liter kogt afkølet vand. Genstridige pletter kan forsigtigt fjernes med en klud med lidt mineralsk terpentin. Der kan også bruges rengøringsmidler specielt beregnet til linoleum. Dette anbefales til den mere grundige rengøring. Følg da altid producentens vejledning. Tør altid overfladen af med en tør klud efterfølgende.

Glasfiber: Overfladen kan tørres af med en tør klud eller en klud hårdt opvredet i vand. Vaskemiddel og lignende er normalt ikke godt at bruge. Tør altid overfladen af med en tør klud efterfølgende.

Sten

Der er forskellige typer af natursten, for eksempel skifer, granit og marmor. Generelt for natursten skal man være opmærksom på at disse ikke tåler syreholdige væsker som vin og citronsaft. Disse pletter kan være umulige at fjerne.

Den almindelige rengøring foretages med en klud hårdt opvredet i vand med flydende opvaskemiddel. Til en mere grundig rengøring anbefales det at følge anvisningen fra producenten, da der findes mange forskellige typer overflader. Brug aldrig skuremidler til sten med blankpolerede eller plastoverflader da dette kan skade overfladen. Tør altid efter med en tør klud for at fjerne evt. pletter forårsaget af vand.

Rørflet, rattan, peddigrør m.m.

Vedligeholdelse af denne type møbler er normalt ikke særlig påkrævet, men hvis de er placeret i meget tørre rum kan plantematerialerne også tørre ud. Man kan tørre møblerne over med en klud opvredet i vand med sæbespåner. 1/4 dl sæbespåner til 1 liter kogt afkølet vand. Alternativt kan man anvende specialolier i stedet for sæbespåner. Når blandingen påføres skal det gøres i et jævnt lag for at få en ensartet overflade. Husk bagsider og lignende på møblet. Ved brug af specialolie som linolie og terpentin modvirkes mug og svampedannelser, og blandingen er samtidig god til at tage mærker på stole-/bordben og lignende. Man bør ikke blande sæbe- og oliebehandlingen.

Plantefibermaterialer der er behandlet med maling, bejdse eller lak kan rengøres med en klud hårdt opvredet i vand eller støvsuges.

 

Tekstiler

Generelt har møbelbetræk godt af en ugentlig støvsugning hvor ikke fedtholdige pletter kan gnides af med en klud hårdt opvredet i sæbevand eller vand med flydende opvaskemiddel. Brug ikke for meget opvaskemiddel. Til sæbevand bruges 1/4 dl sæbespåner til 1 liter kogt afkølet vand. Gnid efter med en klud vredet hårdt op i varmt vand. Til mere genstridige pletter kan pletrensningsmidler anvendes. Vær altid forsigtig med disse og prøv dem først på et diskret sted. Brug ikke rensemidler hvis der er skumgummi direkte under betrækket. De flest aftagelige betrækker kan ofte renses kemisk.

Uld: Overfladen på uld er elastisk, smudsafvisende og af høj slidstyrke. Derfor er uld et godt materiale til møbler. Cigaretgløder efterlader ikke mærker hvis de fjernes hurtigt. Nyt uld kan afgive lidt fibre fra overfladen, men dette påvirker ikke kvaliteten.

Bomuld: Overfladen er ikke lige så god som uld-stoffet og er mere modtagelig overfor sollys og smuds. Rensning af bomuld kan ændre farven og stoffet kan kun tåle vask hvis det er anført. De fleste møbelbetræk kan ikke tåle vask. Det vil normalt ikke kunne undgås at cigaretgløder efterlader et lille hul selvom de fjernes straks.

Hør: Overfladen på hør er rimelig slidstærk, men kan ikke tåle at blive foldet for meget. Den er heller ikke så smudsafvisende og der kan opstå skjolder. Cigaretgløder der fjernes straks medfører normalt et lille hul.

Syntetiske fibre: Er som regel ret slidstærke overflader. De er lette at rengøre. Cigaretgløder vil som regel efterlade et lille hul.

Plast og læderlook: Dette er syntetiske materialer der oftest tåler sæbe og vand, men følg altid anvisningen. De kan være behandlet på forskellige måder. Cigarertgløder vil efterlade små huller eller mærker hvis de fjernes hurtigt.

Læder

Læder er et naturprodukt ligesom træ. Det betyder at alle huder er er unikke og har deres forskellige kendetegn. Disse  kendetegn opstår, mens dyret lever og er netop kendetegnet ved ægte læder. Kunstlæder (plastik) vil have en ensartet og regelmæssig struktur. Uregelmæssighederne kan skæres væk eller kan gemmes bag på møblet. Jo færre uregelmæssigheder der er i læderet jo dyrere er det også. Uregelmæssighederne er ikke fejl, men helt naturlige for ægte læder. Rynker fra dyret kan anes i læderet og understreger at det er et naturprodukt. Ætsningsskader fra gødning kan give mærker på huden. Sår eller rifter fra grene, torne og pigtråd kan give mærker. Så længe såret er vokset sammen svækker det ikke huden. Mærker fra svamp og ringorm kan også findes på mange dyr. Man bruger ikke svineskind til møbler da dette er uegnet. Normalt bruges skind fra bøfler eller okser. Læder fra bøfler har en grovere strukur og er mere rug end læder fra okser. Den mest anvendte garvning til møbellæder er chromgarvning. Man kan også garve syntetisk som er en måde hvor miljøet samtidig skånes. Læder farves enten med analin eller dækfarve. Analin giver den mest naturlige overflade. Dækfarve trænger ikke ned i læderet på samme måde som analin gør. Der er ikke en metode der er bedre end den anden, men meget dækfarve vil kunne medføre at læderet krakelerer og kunstlæder kan være bedre til prisen i dette tilfælde.

Overfladen på læder rengøres med en klud hårdt opvredet i demineraliseret vand og den mere grundige rengøring kan foretages med en klud hårdt opvredet i sæbevand, 1/4 dl sæbespåner til 1 liter kogt afkølet vand. Man skal sørge for at give overfladen en ensartet behandling. Tør gerne efter med en tør klud hvis der er sæberester. Til læder med overfladebeskyttelse kan creme og olie bruges med varsomhed og kun efter brugsanvisningen. Det er normalt ikke nødvendigt at tilføre læderet mere fedtstof. Disse cremer og olier kan også give grimme skjolder hvis læderet er slidt igennem nogen steder. Læder uden overfladebeskyttelse, rent analinlæder, kan ikke tåle almindeligt creme og olie. Analinlæder er mere blødt og smidigt, men har en lav lysægthed normalt under 4. Det er meget modtageligt for fedt og lyspåvirkning. Nogle få typer af analinlæder kan heller ikke tåle sæbespåner. Ruspalt rengøres ligesom analinlæder. By-cast, Royal, Crerta og Oleosa er spaltsiden påtrykt en kunstig narv og derefter overfladebehandlet. Det har som kunstlæder den ulempe at det kan føles fugtigt at sidde på da det ikke kan ånde. Det har en rimelig smudsafvisende effekt. Det kan behandles 2-4 gange årligt med specialcreme for at bevare den plastikoverfladen smidig. Overfladen er følsom overfor varme. Man må aldrig bruge opvaskemidler, opløsningsmidler eller rengøringsmidler på læder.

Havemøbler

Man må generelt påregne at skulle efterspænde sine havemøbler 2-4 gange årligt. Hvis møtrikker og bolte er medtagne kan de udskiftes med nye i rustfrit stål. Skruer og lignende må gerne være en smule større end de gamle for at de kan få ordentligt fat. 

Teaktræeshavemøbler: Helt nye teaktræesmøbler kan have striber og et gråligt skær. Dette skyldes at de ikke endnu er blevet påvirket af solen. Overfladen vil efter kort tids sol blive ensartet. Behandler man ikke sine teaktræesmøbler vil de få en grålig overflade da regn og sol vil udtørre det olie der naturligt er i det øverste lag. Oliebehandler man møblerne vil de beholde en varm glød. Oliebehandling skal gentages 2-4 gange i løbet af en sæson afhængigt af vejret. Hvis der er skjolder skal disse slibes væk inden oliebehandling foretages. Man må ikke oliebehandle i direkte sollys. Efter påføring af olie må man tidligst efter 15 minutter tørre overskydende olie væk. Dette gøres med en tør klud. I løbet af sæsonen skal møblerne vaskes af for skidt og støv. Dette gøres så man ikke risikerer skjolder. Ved skjkolder kan man anvende rent vand og en svamp af nylon. Brug aldrig sæbe til dine teaktræesmøbler. Skyl møblerne rene med vand og lad dem tørre. Når træet er helt tørt bruges en nylonsvamp til at slibe træet blødt og glat. Møblerne kan sagtens stå udenfor hele året, men levetiden forlænges hvis de stilles væk om vinteren. Rengøring før man stiller dem væk hindrer at skidtet sætter sig i løbet af vinteren.

Lakerede havemøbler: Lakerede og malede havemøbler er de havemøbler der er mest vedligeholdelse ved. Efter nogen tid vil der komme sprækker og revner i samlinger. De kan ikke tåle at stå udenfor om vinteren. Der kan ved større temperatursvingninger opstå vindridser og små revner i træet. Udendørsmøbler bør efterspændes hvis man får dem samlet og derefter et par gange i løbet af året. Medtagne og gamle bolte og møtrikker kan udskiftes med nye i rustfrit stål.

Plastik og aluminium havemøbler: Havemøbler i plastik er gennem de senere år blevet af en højere kvalitet. De er næsten vedligeholdelsesfri og kræver kun at man tørrer dem over med en våd klud når de er beskidte. Når de tages i brug i foråret vaskes de af med en sæbeblanding. Det samme kan gøres inden de stilles væk om efteråret så skidtet ikke sætter sig.

Tæpper

Til den almindelige rengøring af tæpper kan bruges støvsuger. Man skal altid støvsuge i luvens retning for ikke at slide unødigt på tæppet. Hvis man har mulighed for det, har tæpper godt af en tur med en tæppebanker. Dette slider også mindre på tæppet. Vend gerne tæppet nogle gange årligt for at fordele sliddet på tæppet.

Til pletter skal man bruge en ren bomuldsklud til at suge så meget af det spildte op fra tæppet som muligt før det trænger ind i tæppefibrene. Bagefter dryppes lidt danskvand (brug aldrig kemiske rengøringsmidler til tæpper) på pletten og den duppes med en bomuldsklud. Til sidst drysses der lidt kartoffelmel på og man lader det tørre inden der støvsuges.

 

Madresser

For madresser og i soveværelset gælder at der skal luftes godt ud. Sørg altid for at lufte ud et par gange om dagen af kortere varighed. Ved at lufte ud kort skifter man luften i rummet uden at tingende i rummet bliver kolde. Madresser skal have masser af luft og underlaget må ikke være en fast plade uden ventilationshuller. Dette skyldes at man pr. person afgiver ca. en halv liter vand i form af sved og udånding i løbet af natten.

Hvis du bruger topmadres kan du se på vaskeanvisningen om det er en der tåler vask. Hvis du bruger stræklagen skal dette trækkes rundt om madressen og dernæst et almindeligt lagen omkring topmadressen. Hvis stræklagenet trækkes over topmadressen kan dette forårsage meget slid.

En gang i mellem kan du støvsuge din madres og så er det en god ide at vende den ofte for at slide den ens. Den skal vendes både hoved til fodende og for- til bagside. Topmadressen skal også vendes. Hvis der kommer pletter på din madres kan du som oftest nøjes med demineraliseret vand.