Hansens Flødeis: Ismejeriet der arbejder strategisk med design

ImageCase. Med design som en central del af forretningsstrategien har Hansens Flødeis på bare fire år skabt overbevisende resultater. Familievirksomheden har oplevet en stor vækst både i ind- og udland, hvilket i høj grad tilskrives et brand, der er skabt via strategisk brug af design.

Design fra starten
Hansens Flødeis har en historie, der rækker tilbage til 1922, hvor Hans Hansen startede iseventyret med sin første mejerivirksomhed, der senere ændrede navn til Frederiksborg Is. Hans Hansens barnebarn, Hans Jørgen Eibye, overtog Frederiksborg Is i 1987. Imidlertid skete der store ændringer på det danske ismarked i 1990’erne. Fra at være et marked med mange mindre isfabrikanter, var ismarkedet nu domineret af få men store isproducenter, der styrede priser og koncepter. De svære vilkår betød, at Hans Jørgen Eibye i 1997 valgte at sælge Frederiksborg Is og kunderne til den multinationale koncern Nestlé.

I 2003 valgte Hans Jørgen Eibye og hans to sønner at genoptage iseventyret, som Hans Hansen havde startet i 1922. Det skulle vise sig at være en god cocktail at forene familiens kræfter om Hansens Flødeis, da familien tilsammen har nogle vigtige kompetencer i forhold til at drive en sund forretning.

Hans Jørgen Eibye har et indgående kendskab til hele driftssiden, mens Anders Eibye er uddannet designer og Rasmus Eibye har haft eget reklamebureau. Desuden har mixet af kompetencer været med til at skabe en ny prioritering i forretningsstrategien. For eksempel har både Anders og Rasmus Eibye insisteret på, at Hansens Flødeis skulle skille sig ud på ismarkedet ved at lade design være en integreret del af det samlede forretningsgrundlag.

Ifølge de to brødre vil Hansens Flødeis derved kunne brande sig på en ny og anderledes måde, som ikke er set tidligere på det danske ismarked. Familievirksomheden har derfor besluttet at satse på design fra starten, fordi design er et af tidens vigtigste konkurrenceparametre. Helt konkret har designprioriteringen betydet, at særligt Anders og til dels Rasmus Eibye koncentrerer sig fuldtid om at designe universet omkring Hansens Flødeis. Desuden er freelancedesigneren Mads Berg tilkoblet dels for at sikre, at alle ideer og produkter bliver anskuet af en udefrastående, og dels for at få nye og friske øjne på kommende produkter og planer.

Design som brand
Hansens Flødeis har fra starten været meget opmærksom på, at de skulle have en utraditionel tilgang til markedet for at skabe gode bundlinieresultater. Som et nyt tiltag inden for isbranchen har Hansens Flødeis derfor valgt at arbejde strategisk med design for at skabe et opsigtvækkende brand. Om arbejdet med virksomhedens brand fortæller Rasmus Eibye:

Læs hele artiklen på Dansk Design Center.

Skriv et svar