Den danske generalkonsul i Shanghai om design

ImageDen danske generalkonsul i Shanghai, Carsten Boyer Thøgersen, fortæller om, hvad der sker med dansk design i Kina. Interviewet er en del af en design:NYTs interviewserie med danske repræsentanter over hele verden.

Hvordan opfattes dansk design i Kina?
Heldigvis er dansk design ikke begrænset til ét bestemt udtryk. Dansk design ses i alle danske produkter, lige fra sko til vindmøller, fra termostater til kaffekander. På den baggrund er det vanskeligt at udtale sig generelt.

Hvis vi udelukkende taler om de danske designklassikere, så opfatter veluddannede kinesere med en høj gennemsnitsindkomst dansk design som luksusprodukter. Den nye generation af veluddannede unge kinesere udgør et fantastisk godt marked for dansk design. Den stigende efterspørgsel opleves af danske designproducenter som Rosendahl, Menu og Bodum.  

Hvordan kommer en dansk designer ind på det kinesiske marked?
Ved at rejse til Kina og introducere sig! Danske designere skal selv rejse til Kina introducere deres kompetencer. For eksempel ved at tage til Shanghai på en fælles designdelegation eller på et individuelt besøgsprogram, som Danmarks Eksportråd i Kina udarbejder med udgangspunkt i den danske designers særlige formål med besøget. Vi assisterer med at sætte besøg op med agenter, partnere, distributører eller andre interessenter.

Dernæst er det hårdt arbejde. Der skal lægges stor energi i det opsøgende arbejde, deltagelse i netværksarrangementer og derigennem få opbygget det netværk, der er en forudsætning for succes i Kina.

De store byer som Hong Kong, Shanghai og Beijing har et meget aktivt forretningsliv med hundredvis af events året rundt. Alle etablerede designere deltager i mange af disse events som en del af deres arbejde her i Kina. Arbejdsopgaver og spændende jobs bliver sjældent besat vha jobannoncer men ved mund-til-mund metoden.

Læs hele artiklen på Dansk Design Center.

Skriv et svar