design:BAR – Design styrker konkurrenceevnen

ImageDansk Design Center og Væksthus Midtjylland inviterer til design:BAR den 1. november kl 17.00 – 19.00 i Århus. Det faglige gå-hjem-møde sætter fokus på designs evne til at forny en virksomheds konkurrencekraft.

Kom og hør historien om hvordan Nordisk Røntgen Teknik A/S gennem samarbejde med et ungt, århusiansk designbureau, Design Partners, har udviklet et nyt, revolutionerende røntgenapparat.

Resultatet af samarbejdet mellem ingeniørerne i Nordisk Røntgen Teknik A/S og de industrielle designere i Design Partners er røntgenapparatet Adora, der kombinerer højt udviklet teknologi med flot design, brugervenlighed og ergonomi.

Samarbejdet mellem Nordisk Røntgen Teknik A/S og Design Partners har været frugtbart og givet stor vækst i salget foruden et ændret syn på design i virksomheden. Fra at være et formmæssigt element opfatter Nordisk Røngten Teknik nu design som det element, der skaber forskellen på et standard produkt og et konkurrencedygtigt produkt.

Mød direktør Mogens Ravn fra Nordisk Røntgen Teknik A/S og industriel designer Thomas Langvad Jensen og stil spørgsmål om deres samarbejde.

Mød også designerne King and Miranda, der arbejder med innovativt design af produkter, services og interiør. King and Miranda vil fortælle om deres arbejde med design og om deres syn på dansk design. Designduroen er i Danmark, da de den 2. november åbner udstillingen ”Den danske gave – internationalt blik på dansk design” på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København.

Tid og sted
Torsdag den 1. november kl. 17-19. Århus – nærmere info om adresse følger her på siden i løbet af oktober

Pris
design:BAR 100 kr (75 kr for design:ZONE medlemmer)

Tilmelding
Tilmelding og betaling skal ske seneste den 26 oktober via formularen nederst på siden. For yderligere spørgsmål kontakt projektleder Jeanette Petersen, jep@ddc.dk eller 3369 3308

Læs mere på Dansk Design Center.

Skriv et svar