design: AMBASSADØR

ImageBrug for hjælp? Kontakt en designambassadør i din region. Den 11. oktober 2007 udnævnes 18 designambassadører ved et arrangement i Århus, hvor direktør for Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen vil overrække diplomerne.

Som en vigtig del af den regionale designindsats vil Dansk Design Center kompetenceudvikle medarbejdere i de regionale væksthuse til at blive lokale "designambassadører". Formålet er at give en række lokale medarbejdere et særligt godt kendskab til design. De er fundet blandt kandidater i de 5 regioners Væksthuse og relevante brancheforeninger.

Det bliver designambassadørernes opgave at udbrede og formidle budskabet om designs konkurencemæssige og økonomiske gevinster. Alle de kommende ambassadører er i deres daglige arbejde i berøring med erhvervslivet, både de etablerede, de nyopstartede og de kommende iværksættere. Dansk Design Center vil via workshops og seminarer løbende klæde ambassadørerne på til at løfte opgaven.

Der bliver desuden udarbejdet en design:GUIDE, som kan udleveres til virksomheder. design:GUIDE består af værktøjer til afklaring af designbehov, beskrivelser af designdiscipliner og process samt forskellige faktaoplysninger.

Designambassadører:
Tom Asmussen – Bornholms Erhvervscenter
Karen Lyng – Dansk Rehab Gruppe (DRG)
Jens Krogsgaard – DS Håndværk og Industri
Anders Drejer – Handelshøjskolen Århus
Dorthe Feveile Kjerkegaard – ID-Forum
Jakob Rothborg – ID-Forum
Betina Simonsen – Udviklingscenter for møbler
Flemming Brinck – Væksthus Hovedstaden
Leif Sørensen – Væksthus Hovedstaden
Leif Stig Jensen – Væksthus Midtjylland
Lone Andreasen – Væksthus Midtjylland
Flemming Chr. Jørgensen – Væksthus Nordjylland
Luise Linnemann Rasmussen – Væksthus Nordjylland
Line Fossing – Væksthus Sjælland
Randi Grundal Jensen – Væksthus Sjælland
Dorte Auerbæk – Væksthus Syddanmark
Rasmus Anderskouv – Dansk Industri

Læs mere på Dansk Design Center.

Skriv et svar