Mini-seminar i Kolding om beskyttelse af design

ImageTo erhvervsledere taler om deres erfaringer med patenter. Den 26. september 2007

PROGRAM

15.00: Velkomst ved Lone Frosch, Patent- og Varemærkestyrelsen.

15.15: En hverdag med patenter: VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT.    
Solvej Jensen, patent specialist, vil fremlægge en historie fra hverdagen om, hvordan patentverdenen påvirker en virksomhed som VIKING. VIKING er en af de førende fabrikanter af sikkerheds- og overlevelsesudstyr til forsvars- og luftfartsorganisationer samt til brandværn. VIKING er nyskabende indenfor design og materialevalg, hvilket gør dem til et foretrukkent brand inden for deres felt verden over. 

15.45: Pause

16.00: Patenter kræver grundig overvejelse: ISOVER.
Susanne Højholt, udviklingschef, vil fortælle, hvordan ISOVER udvælger produkter, de vil have patent på. Desuden fortæller Susanne Højholt om, hvordan hun håndterer patenter hos ISOVER. Varemærket ISOVER er en garanti for godkendte produkter af høj kvalitet, og ISOVER tilbyder markedets bedste løsninger indenfor varme- og lydisolering.

16.30: Designbeskyttelse og krænkelser: Internationalt Patent-Bureau A/S.
Henriette Rasch, cand.jur og partner i Internationalt Patent-Bureau A/S, introducerer enkelte retsområder og taler desuden om, hvordan virksomheder kan få deres rettigheder på plads og efterfølgende bruge dem. Endelig vil Henriette Rasch tale om, hvor ‘tæt på’ en virksomhed kan gå, før de krænker andres rettigheder

17.30: Debat ved Dansk Design Center og Patent- og Varemærkestyrelsen.

18.00: Afslutning

Tilmelding og pris
Tilmelding skal ske senest den 24. september på tilmelding@ddc.dk eller via skemaet nedenfor. Arrangementet er gratis.

Sted
Kantinen på Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding

Yderligere information
Patent- og Varemærkestyrelsen, Lone Frosch på tel 4350 8196, lfl@dkpto.dk.
Dansk Design Center, Charlotte Høeg Andersen på tel 3369 3317, can@ddc.dk.

Læs mere på Dansk Design Center.

Skriv et svar