Standerlampen fra Royal Hotel har stel af brun- eller grålakeret metal. Skærmen er lavet af opaliseret plastik med lærred påklæbet. Sammen med Arne Jacobsens pendel markerer standerlampen de første skridt tilbage til de grundgeometriske former.
I restaurentens vestibule stod lampen sammen med serie 3300 stolen og sofaerne. Da lampen produceret hos Louis Poulsen var en del af SAS-hotellets indretning er den ikke almindelig på auktioner. Den har i visse tilfælde fået høje hammerslag.
Prisleje: 12.000-16.000 kr.
Producent: Louis Poulsen, Santa & Cole.
År: 1958.
Mærkning:
Materiale: Stel i brun- eller grålakeret stål. Skærm i plast med lærred.
Foto: Lauritz.com.