Hans J. Wegner – Model 550 – Påfuglestolen

ImagePåfuglestolen er lavet efter model af en af møbelhistoriens klassikere, Windsor-stolen.

Konstruktionen af Windsor-stolen er velegnet til industriel produktion og en arbejdsdeling der bygger på specialisering. Windsor-stolen er en pindestol med bøjede buer af træ og med massivt træsæde. Wegners udgave er dog med sæde i papirgarnsflet. I England har man siden 1700-tallet fremstillet  stolen ved at forskellige leverandører leverede færdige materialer og disse blev så samlet i andre virksomheder. Den måde at bruge underleverandører på ligner meget den måde store producerende virksomheder arbejder på i dag. Wegner har gennem tiden formgivet ca. 20 forskellige Windsor- eller pindestole som de også kaldes. Det er ikke det eneste eksempel på at Wegner har taget en gammel stol-type og lavet hans egen udgave som oftest i en mere enkel version. Et andet eksempel er Kinastolen. Det var Wegners kollega Finn Juhl der gav den navnet Påfuglestolen på grund af ryggens udformning. Image

Prisleje: 16.000-22.000 kr.

Producent: Johannes Hansen, PP Møbler.

År: 1947.

Mærkning: Mærket eller brændemærket.

Materiale: Stolen fås i ask med armlæn i teak eller ask.

Image

Skriv et svar