OeO Design Day 7. juni 2007

ImageOeO inviterer til en inspirerende designdag, hvor du får mulighed for at møde de anerkendte designere Alfredo Häberli og Satyendra Pakhalé samt kreativ direktør Chris Sanderson fra The Future Laboratory, som bl.a. udgiver Viewpoint, det førende magasin indenfor trends, brands og markedsstrategier.

Nye typologier, globale tendenser, banebrydende designkoncepter og innovation indenfor møbel-, produkt- og indretningsdesign er på programmet, når der stilles skarpt på erfaringer og projekter for en række af verdens førende brands såsom Alessi, Cappellini, Magis, Moroso, Kvadrat, Iittala, Volvo m.fl. 

Designdagen byder på både præsentationer og diskussioner og henvender sig til alle, som ønsker ny inspiration indenfor design og produktudvikling samt indblik i de seneste globale tendenser.

Mere information om program, pris og tilmelding findes på www.oeo.dk eller ved henvendelse til Anne Haukrogh på
7021 7080.

Om OeO
Med udgangspunkt i en stærk designfaglig viden kombineret med en strategisk og kommerciel forståelse arbejder OeO med at udvikle succesfulde koncepter og designstrategier for virksomheder, som ønsker at udvikle et entydigt og holdbart framework for udvikling af nye forretningsområder og produkter. OeO arbejder desuden som designagent og repræsenterer talentfulde møbel-og produktdesignere med et internationalt udsyn.

Læs mere om Dansk Design Center.

Skriv et svar