Læder

Læder er et naturprodukt ligesom træ. Det betyder at alle huder er er unikke og har deres forskellige kendetegn. Disse  kendetegn opstår, mens dyret lever og er netop kendetegnet ved ægte læder. Kunstlæder (plastik) vil have en ensartet og regelmæssig struktur. Uregelmæssighederne kan skæres væk eller kan gemmes bag på møblet. Jo færre uregelmæssigheder der er i læderet jo dyrere er det også. Uregelmæssighederne er ikke fejl, men helt naturlige for ægte læder. Rynker fra dyret kan anes i læderet og understreger at det er et naturprodukt. Ætsningsskader fra gødning kan give mærker på huden. Sår eller rifter fra grene, torne og pigtråd kan give mærker. Så længe såret er vokset sammen svækker det ikke huden. Mærker fra svamp og ringorm kan også findes på mange dyr. Man bruger ikke svineskind til møbler da dette er uegnet. Normalt bruges skind fra bøfler eller okser. Læder fra bøfler har en grovere strukur og er mere rug end læder fra okser. Den mest anvendte garvning til møbellæder er chromgarvning. Man kan også garve syntetisk som er en måde hvor miljøet samtidig skånes. Læder farves enten med analin eller dækfarve. Analin giver den mest naturlige overflade. Dækfarve trænger ikke ned i læderet på samme måde som analin gør. Der er ikke en metode der er bedre end den anden, men meget dækfarve vil kunne medføre at læderet krakelerer og kunstlæder kan være bedre til prisen i dette tilfælde.

Overfladen på læder rengøres med en klud hårdt opvredet i demineraliseret vand og den mere grundige rengøring kan foretages med en klud hårdt opvredet i sæbevand, 1/4 dl sæbespåner til 1 liter kogt afkølet vand. Man skal sørge for at give overfladen en ensartet behandling. Tør gerne efter med en tør klud hvis der er sæberester. Til læder med overfladebeskyttelse kan creme og olie bruges med varsomhed og kun efter brugsanvisningen. Det er normalt ikke nødvendigt at tilføre læderet mere fedtstof. Disse cremer og olier kan også give grimme skjolder hvis læderet er slidt igennem nogen steder. Læder uden overfladebeskyttelse, rent analinlæder, kan ikke tåle almindeligt creme og olie. Analinlæder er mere blødt og smidigt, men har en lav lysægthed normalt under 4. Det er meget modtageligt for fedt og lyspåvirkning. Nogle få typer af analinlæder kan heller ikke tåle sæbespåner. Ruspalt rengøres ligesom analinlæder. By-cast, Royal, Crerta og Oleosa er spaltsiden påtrykt en kunstig narv og derefter overfladebehandlet. Det har som kunstlæder den ulempe at det kan føles fugtigt at sidde på da det ikke kan ånde. Det har en rimelig smudsafvisende effekt. Det kan behandles 2-4 gange årligt med specialcreme for at bevare den plastikoverfladen smidig. Overfladen er følsom overfor varme. Man må aldrig bruge opvaskemidler, opløsningsmidler eller rengøringsmidler på læder.

Skriv et svar