Fritstående skrivebord udført i palisander. Stellet er yderst minimalistisk og udført i rustfrit stål. BK har formgivet dette minimalistiske og enkle skrivebord der markerer sig som noget særligt i rummet med den næsten svævende bordplade og det mindre skuffemodul ved siden af.
Bordet blev i 1960’erne omtalt i de amerikanske aviser New York Times og The Sunday Times. Bordet blev endnu mere berømt da det blev brugt i to af de første James Bond film: “From Russia with love” og “You only live twice”. Efter at have indgået i filmene blev bordet også brugt i BBC’s valgudsendelser. Skrivebordet har fire skuffer indfældet med forkromet stålgreb og mulighed for at låse. Dertil er der normalt et skuffemodul også udført i palisander med tre skuffer ud over de fire i skrivebordet. Bordet blev oprindeligt designet i 1959 til Polaroid Corp., Boston. Fra 1961 produceret hos E. Pedersen & Søn. Sættet er set gå på auktion inklusive en skænk for 68.000 kr. i 2007, hos Bruun Rasmussen.
Prisleje: 100.000 kr.
Producent: Polaroid Corp., Snedkermester E. Pedersen & Søn.
År: .
Mærkning: .
Materiale: Bordplade og skuffermodul i palisander. Stel i rustfrit stål.
H/L/B: 72cm/200cm/100cm (Skrivebord), H/B/D: 43cm/44cm/61cm (Skuffemodul).