Poul Kjærholm – PK61 – Sofabord

ImageSofabordet ses meget ofte sammen med PK22 stolen.

Bordet er en af PK's klassikere. Stellet holder let forskudt den tunge og grove bordplade. Kjærholms møbler er generelt lave og dette bord er ingen undtagelse. Glaspladen giver mulighed for at se hele stellet samt at bordet gøres lettere i udtrykket og mindre dominerende i rummet. På nogle af de billeder der blev lavet med Keld Helmer-Petersen blev bordet præsenteret med marmorbordpladen stående op bagved stellet så pladen kom til at ligne et stort abstrakt maleri. Modellen fra Kold Christensen har stel i matforkromet stål hvor Fritz Hansens modeller er med stel i rustfrit stål. Bordet fra Kold Christensen er det mest eftertragtede.

Prisleje: 10.000-15.000 kr. (Glas), 15.000-25.000 kr. (Sten).

Producent: E. Kold Christensen, Fritz Hansen.

År: 1955.

Mærkning: Mærket eller præget.

Materiale: Understel i matforkromet stål fra Kold Christensen og rustfrit stål fra Fritz Hansen. Bordplade i marmor, granit, glas, bornholmsk granit, Porsgrunn (Norsk "marmor"), Grønlandsk "marmor", Chippolino (Italiensk marmor) eller skifer.

Skriv et svar