Jørgen Christensens Snedkeri A/S

ImageJørgen Christensens Snedkeri A/S blev grundlagt af snedkermester Jørgen Christensen den 12. april 1910, med opstart i mindre lejede lokaler på Enghavevej 6.

I 1919 blev ejendommen Åboulevarden 44 købt, hvor man indrettede værksted og senere omkring 1925 udvidedes med møbelforretning med egne produkter. I godt og vel 50 år tog virksomheden udgangspunkt her og var i stadig vækst. Udviklingen fortsatte hvilket medførte, at lokalerne blev for små og utidssvarende.

 

1979 blev der købt en byggegrund og bygget ny fabrik på Markstykkevej 16 i Rødovre, hvor virksomheden den dag i dag holder til.

Produktionen i de første år var møbler, designet af indehaveren selv, ligesom der fremstilledes finere inventaropgaver.

Senere er arbejdsområderne udvidet til at omfatte totalløsninger, hvor der også leveredes lofter, vægge, vinduer, døre m.m., men stadig med hovedvægt lagt på specialløsninger af møbler og inventar.

Virksomheden er stadig et familieejet aktieselskab med ca. 25 medarbejdere.

Jørgen Christensens Snedkeri A/S´s idegrundlag har hele tiden været at fastholde en niche inden for kvalitetshåndværk, hvor der fremstilles møbler, inventar og mindre bygningsarbejder til bevidste kunder, produceret på vort moderne snedkeri med bl.a. flere CNC-styrede maskiner. Udover snedkeriet, hvor vi også selv finerer, har vi en smedeafdeling samt en større sprøjtemalekabine til lak og malerarbejde.

Læs mere om Jørgen Christensens Snedkeri A/S på www.jcsnedkeri.dk.

Skriv et svar